Samvær

Skolens grundpiller



Samværet


Vi lever i et forpligtende fællesskab ud fra de relationer, som vi indgår i gennem livet børn såvel som voksne, hvor der er plads til alle. Dette gælder både for børn, personale, forældre og frivillige, der har sin gang på friskolen og i Børnehuset.

 

I alle de ting, som vi foretager os, dyrker vi fællesskabet i små og store regi med fokus på sociale relationer. Det er vigtigt, at alle føler og udviser tryghed og omsorg. Derfor ligger det os meget på sinde, at vi viser hinanden tillid og respekt. Den daglige dialog hviler på et forpligtende ansvarsfuldt og gensidigt samarbejde for og med alle.


Derudover ønsker vi også at være en aktiv del af vores samfund, hvor det er vigtigt, at forældre og borgere deltager og inddrages i aktiviteter og arrangementer.


Slutteligt ser vi os også selv i samarbejder med erhvervsliv, foreningsliv og andre uddannelsesinstitutioner for at nå i mål med vores tanke og vision for skolevirksomheden.